Servicedeklaration

Kontrakt

for

Herning

Krisecenter

Specialtilbud

Børn og Unge

2011

Kontrakten beskriver rammerne for driften af Herning Krisecenter, Haraldsgade 18, 7400 Herning.

Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel grundlaget for dialogen mellem Herning

Krisecenter, Krisecentrets brugere, Herning Kommunes Børne- og Familieudvalg og forvaltningen

- om Krisecentrets fremtidige udvikling.

Kontrakten gøres tilgængelig for Krisecentrets medarbejdere og brugere og lægges på Krisecentrets

hjemmeside.

Kontrakten er indgået mellem Børne- og Familieudvalget og Herning Krisecenter.

For Børne- og Familieudvalget:

Dato: Dato:

Fmd. for Børne- og Familieudvalget Direktør for Børn og Unge

For Herning Krisecenter:

Dato: Dato:

Fmd. for Herning Krisecenters bestyrelse Leder af Herning Krisecenter

Kontraktens opbygning

Kontrakten består af to dele. Den første del beskriver de overordnede rammer og retningslinjer

for institutionens virksomhed. Den anden del beskriver institutionens aktuelle mål og forventede

evaluering af målene.

Den første del består af følgende elementer:

 Institutionens lovgrundlag

 Institutionens formål og ydelser

 Værdigrundlag

 Dialogmodel

 Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten

 Særlige forhold for den selvejende institution Herning Krisecenter

Denne del justeres ved ændringer i de nævnte dele.

Den anden del består af følgende elementer:

 Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud

 Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud

 Mål og evaluering for Herning Krisecenter

Denne del ændres årligt på baggrund af dialogen mellem Børne- og Familieudvalget, administrationen

og Herning Krisecenters bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

Indholdsfortegnelse

Kontraktens opbygning............................................................................................3

Indholdsfortegnelse.................................................................................................3

Del I: Retningslinjer og rammer ..............................................................................5

Institutionens lovgrundlag..............................................................................................................6

Institutionens formål og ydelser.....................................................................................................6

Værdigrundlag ................................................................................................................................ 7

Dialogmodel ....................................................................................................................................9

Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten .................................................10

Særlige forhold for den selvejende institution Herning Krisecenter ..........................................11

Del II: Mål- og evalueringsdel ................................................................................ 13

Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud................................................................... 14

Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud ........................................................................................ 16

Kvalitetskontrakt for Specialtilbud 2011...................................................................................... 16

Mål og evaluering – Herning Krisecenter.................................................................................... 17

BILAG: Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter ............................................... 21

Del I: Retningslinjer og rammer

Institutionens lovgrundlag

Herning Krisecenter er et selvejende kvindekrisecenter efter Lov om social service § 109.

Herning Krisecenter er omfattet af Rammeaftalen, indgåt mellem Region Midtjylland og kommunerne

i Region Midtjylland.

Der er, efter Lov om social service § 139, udarbejdet en kvalitetsstandard, som vedlæges denne

kontrakt som bilag.

Institutionens formål og ydelser

Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for:

 kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold

 kvindernes eventuelle medfølgende børn, der har været udsat for fysisk og/eller psykisk

vold eller trusler derom – eller har overværet vold.

Krisecentret drives med hjælp fra frivillige for at sikre et døgnåbent tilbud – og med et humanitært

udgangspunkt, hvor kvinderne og deres børn mødes med medmenneskelighed, ligeværd og

respekt for mangfoldighed.

Krisecentrets målsætning er, at kvinderne og eventuelle medfølgende børn, efter endt ophold, i

højere grad vil være i stand til at vælge en tilværelse uden vold, hvad enten de vender tilbage til

parforholdet eller vælger at etablere sig i nye rammer. Dette søges opnået ved at:

 Tilbyde kvinder og deres børn et opholdssted i så trygge og sikre rammer som muligt.

 Tilbyde rådgivning, vejledning, krisebearbejdning, støtte og omsorg – og eventuelt efterværn.

 Tilbyde åben telefonrådgivning, behandling og udslusning.

 Støtte og vejlede i samarbejdet med offentlige instanser.

 Opsamle viden og kompetencer om voldens konsekvenser og mulighederne for at bryde

voldens spiral i familien.

 Udbrede kendskabet til vold i familien.

Krisecentret tilbyder på denne baggrund botilbud og udslusning for kvinderne og deres børn.

Krisecentret er et landsdækkende tilbud – også til udenlandske kvinder og kvinder uden dansk

handlekommune.

Krisecentret kan kontaktes på alle tidspunkter af døgnet, og kvinderne kan henvende sig og opholde

sig anonymt på Krisecentret.

Herning Krisecenter har plads til 5 kvinder og deres børn.

Herning Krisecenter er medlem af LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) og kan modtage

forskellige typer af rådgivning og bistand herfra.

Værdigrundlag

Fundamentet for kontrakten er Herning Kommunes 4 centrale værdier, der er retningsgivende

for arbejdet internt i organisationen og i forholdet til borgerne – og Herning Krisecenters eget

værdigrundlag.

Specialtilbud har med udgangspunkt i Herning Kommunes værdier udarbejdet følgende værdigrundlag

for områdets arbejde med brugerne:

Udfoldelsesfrihed

 Vi giver plads til innovation og kreativitet

 Vi opsøger nye muligheder og går op

imod begrænsninger

 Vi udviser tillid og tager ansvar

 Vi giver plads til forskellighed

 ”Det ku´ væe sjovt at…”

Økonomisk sans

 Vi udviser ressourcebevidsthed i alle processer

 Vi er innovative og kreative

 Vi afvejer økonomiske ressourcer og kvalitet

 Vi udviser ansvarlighed

 Vi langtidsplanlægger

Professionalisme

 Vi har og bruger vores viden, faglige indsigt

og erfaringer

 Vi evaluerer og dokumenterer

 Vi handler på baggrund af etiske og moralske

overvejelser

 Vi reflekterer, inden vi handler

 Vi fremmer tværfaglighed og helhedstænkning

God dømmekraft

 Vi træffer beslutninger, der er:

- Afbalancerede

- Gennemtænkte

- Gennemsigtige

 Vi har situationsfornemmelse og empati

 Vi analyserer, før vi handler

 Vi er dialogorienterede og lydhøre

 Vi træffer beslutninger på rette tid og

sted

Værdigrundlag for Herning Krisecenter

Følgende værdigrundlag er gældende for Herning Krisecenter:

Atmosfære En god stemning i et trygt og hjemligt miljø, således, at vi er nærværende

og omsorgsfuldt kan skabe rammer og vilkår for trivsel og udvikling med

udgangspunkt i nedenstående værdier.

Respekt Værdighed og ansvar udtrykt gennem kommunikation, handlinger og

samvær.

Åbenhed Åbenhed baserer vi på tillid til, og ærlighed i forhold til:

- informationer internt og eksternt

- dialog

- imødekommenhed

- hjælp til selvhjælp

- den enkeltes medbestemmelse

- samarbejde internt og eksternt

Udvikling Krisecentrets aktiviteter evalueres til stadighed med mulighed for forandring

og forankring.

Fællesskab I et nærværende, omsorgsfuldt og værdigt samvær at give plads til forskellighed.

Kvalitet Engagement, ansvarlighed og nytænkning i ord og handling.

Dialogmodel

Den løbende dialog om Herning Krisecenters udvikling og kontraktens indhold foregår i følgende

fora:

 Det lokale MEDudvalg på Krisecentret.

 Bestyrelsen.

 Administrative dialogmøder i Specialtilbud – dialog mellem Afdeling for Specialtilbud (administrationen)

og Krisecentret (medarbejderrepræsentanter og ledelse).

 Samrådsmøder i Specialtilbud – dialog mellem specialinstitutionerne (ledere og medarbejderrepræsentanter),

Børne- og familieudvalget, brugerrepræsentanter og Afdeling for Specialtilbud.

Nedenstående årshjul beskriver tidsplanen for dialogen gennem et år og sammenhængen til budgetlægningsprocessen,

når kontraktstyringsmodellen er i ”drift”.

Der er tale om et vejledende eksempel påtidsplan for dialogprocessen, hvor ået er 2010. Dialogprocessen

skal hvert å koordineres med budgetprocessen.

Tidspunkt Møefora Indhold af møet

Januarfebruar

 Lokale MEDudvalg

 Bestyrelsen

 Opfølgning på mål i kontrakten for

2009 – afrapportering af målenes

evaluering indsendes til administrationen/

Afdeling for Specialtilbud.

 Første drøftelse af mål for institutionens

kontrakt for 2011 og de politiske

målsætninger (4-årige og etårige)

for 2011.

Februar  Administrativt dialogmøde

mellem Afdeling

for Specialtilbud

og den enkelte institution

 Opfølgning på mål i kontrakten for

2009 – på baggrund af afrapportering.

 Første drøftelse af mål for institutionens

kontrakt for 2011 og de politiske

målsætninger (4-årige og etårige)

for 2011.

Marts  Samrådsmøde i Specialtilbud

 Børne- og Familieudvalget

 Der foretages en tematiseret drøftelse

på baggrund af en samlet afrapportering

fra institutionerne.

 Forslag til de politiske målsætninger

(4-årige og etårige) i 2011.

 Endelig afrapportering forelægges

Børne- og Familieudvalget.

 Forslag til politiske målsætninger

(4-årige og et-årige) til budgetdokumentet

for 2011.

Marts/April  Budgetkonference

Juni  Børne- og Familieudvalget

 Forslag til de politiske målsætninger

(4-årige og et-årige) i 2011.

Fremsendes til budgetbehandlingen.

August  Budgetkonference

September  Administrativt dialogmøde

mellem Afdeling

for Specialtilbud

og den enkelte institution

Midtvejsmøde for institutionens kontrakt

for 2010:

 Opfølgning på mål i kontrakten for

2010.

 Vurdering af konsekvenser for

kontraktmål for 2011 – og eventuelle

andre ændringer.

Septemberoktober

 Samrådsmøde i Specialtilbud

 Drøftelse af forslag til nye mål for

institutionernes kontrakter i 2011.

Midt oktober

 Byrådet  Budgettet vedtages.

Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten

De kompetencemæssige rammer for Herning Krisecenter beskrives i følgende dokumenter:

 Herning Kommunes værdigrundlag

 Principper for kontraktstyringsmodellen i Specialtilbud, Børn og Unge

 Gældende retningslinjer for tilsyn i Herning Kommune

 Økonomiske styringsprincipper

 Generelle retningslinjer for decentralisering

 Ressourcereguleringsmodel, Specialtilbud

 Herning Kommunes kasse- og regnskabsregulativ

 Lønsumsstyring

 Kompetenceplan for Herning Kommune

 MEDaftale for Herning Kommune

 Politikker for Herning Kommune

 Øvrige retningslinjer for Herning Kommune

Alle institutioner i Specialtilbud kan få administrativ, juridisk og pædagogisk råd og vejledning af

Herning Kommunes administration i alle spørgsmål vedrørende driften af institutionen.

Særlige forhold for den selvejende institution Herning Krisecenter

Optagelse

af en kvinde

og medfølgende

børn

Optagelse sker efter den til enhver tid aftalte målgruppe, som beskrives i kontrakten.

Optagelse kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra en offentlig

myndighed. Krisecentrets leder træffer afgørelse om optagelse. Hvis

kvinden må afvises på grund af pladsmangel, bliver kvinden hjulpet til et andet

krisecenter, der har plads.

Det er muligt at opholde sig anonymt på Krisecentret.

Ledelse og

personale

Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af Krisecentret.

Den daglige drift og ledelse af Krisecentret varetages af Krisecentrets leder i

overensstemmelse med Herning Kommunes generelle retningslinjer for ledelse

og drift af institutionen – herunder Herning Kommunes kompetenceplan.

Bestyrelsen ansætter og afskediger personale inden for rammerne af Herning

Kommunes godkendte budget.

Det aftales mellem bestyrelsen og lederen, at en del af vagtplanen dækkes af

frivillige ulønnede personer.

Herning Krisecenter kan udover de tilbud, der finansieres gennem denne kontrakt,

iværksætte tilbud overfor brugergruppen i det omfang, Krisecentret kan

finansiere disse via private midler, puljer, midler fra fonde, egen formue i form

af donationer og indsats fra frivillige og lignende.

Ansættelse og afskedigelse af Krisecentrets leder sker med inddragelse af Afdeling

for Specialtilbud. Herning Kommune repræsenteres i ansættelsesudvalget.

Ansættelse af Krisecentrets leder godkendes af Herning Kommune.

Økonomi Herning Kommune afholder Krisecentrets udgifter til driften som kvindekrisecenter

på grundlag af det godkendte budget og i henhold til retningslinjerne

fastsat af kommunen. Forslag til budget udarbejdes af Krisecentret efter retningslinjer

fastsat af Herning Kommune.

Krisecentret forpligter sig til at overholde det godkendte budget og foretage løbende

budgetkontrol efter retningslinjer fastsat af Herning Kommune.

Takst for Herning Kommunes anvendelse af Krisecentrets pladser er fastsat i

henhold Lov om social service § 174.

Bogføingen m.v. skal tilrettelæges, sådet overholder reglerne i Velfædsministeriets

Budget- og regnskabsregulativ for kommuner samt Herning Kommunes

kasse- og regnskabsregulativ.

Regnskabet skal indsendes til Herning Kommune såedes, at det overholder

den udmeldte tidsfrist for regnskabsafslutning.

Regnskabet skal opstilles i overensstemmelse med budgettets kontoplan og indeholde

båe driftsregnskab og status samt væe revideret af en af Herning

Kommune godkendt revisor.

Herning Kommune ejer Krisecentrets bygninger.

Ved Krisecentrets ophø tilfalder det løøe/inventar, der er finansieret over

Herning Kommunes budget, Herning Kommune.

Krisecentret kan ikke uden Herning Kommunes forudgånde samtykke afhæde,

pantsæte eller udleje Krisecentrets faste ejendom(me) eller benytte

ejendommen(e) til andet formå end til kvindekrisecenter.

Krisecentret kan ikke uden Herning Kommunes forudgånde samtykke træfe

beslutning om optagelse af lå eller overtagelse af lå –ej heller ved mellemregning

med andre institutioner –eller ædringer i låevilkå eller forpligte sig

ved kaution eller anden øonomiske garanti eller foretage ædringer af vilkå

for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Betaling Beboernes egenbetaling for opholdet fastlægges af Herning Kommune.

Betalingen opkræves af Krisecentret.

Frivillige Foreningen ”Kvinder i Herning” kan yde praktisk og øonomisk bistand til Krisecentrets

virksomhed.

Tilsyn Herning Kommune varetager tilsynet med Krisecentret efter Lov om social service.

Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddet til de kriseramte kvinder og

børn, samt den måde opgaverne udføres på.

Der udøves 3 typer af tilsyn:

1. Det generelle driftsorienterede tilsyn.

2. Det generelle tilsyn i forhold til børn, der opholder sig i Herning Kommune.

3. Det personrelaterede tilsyn i forhold til kvinder og børn på krisecentret,

som Herning Kommune er handlekommune for.

Den tilsynsførende kan når som helst, og uden varsel, bese Krisecentret og tale

med de kvinder og børn, der bor på institutionen, samt med personalet. Dog

skal kvindernes eventuelle ønske om anonymitet respekteres.

Som led i sit tilsyn har tilsynsførende adgang til at se dokumentation for ansattes

cv, uddannelse og strafbare forhold.

Frivillige medarbejdere er, på samme måde som ansatte medarbejdere, omfattet

af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Herning Kommune kan som tilsynsmyndighed pålægge institutionen at ændre

på forhold i det omfang, kommunens fortsatte godkendelse af institutionen

som kvindekrisecenter efter Lov om social service vil betinge det. Kommunen

fastsætter i forbindelse med et pålæg en frist for at gennemføre ændringen.

Vedtægt Vedtægtsændringer godkendes af Krisecentrets generalforsamling og Herning

Kommune. Vedtægten vedlægges kontrakten.

Opsigelse Kontrakten kan af begge parter opsiges med 9 måneders varsel til den 1. i måneden.

Del II: Mål- og evalueringsdel

Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud

Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område over en 4-årig periode:

Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen

Brugerne af tilbuddene på specialinstitutionerne og deres familier/pårørende inddrages og har

indflydelse på tilrettelæggelsen og indholdet af tilbuddet for den enkelte.

Indsatsen ydes i respekt for den enkelte og så vidt muligt gennem fuld inddragelse af brugerne,

pårørende og relevante samarbejdsparter.

Der er helhed og sammenhæng ved overgang fra et tilbud til et andet – herunder særligt ved

overgang fra et ungdomstilbud til et voksentilbud.

I perioden 2011-2014 gennemføres kontinuerligt brugerundersøgelser på de decentrale enheder,

der retter sig mod:

 Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse.

 Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet.

Undersøgelserne tilrettelægges således, at de kan gentages kontinuerligt og dermed anvendes til

vurdering af udviklingen.

Antallet af brugere, der oplever at være inddraget/have indflydelse og graden af tilfredshed, skal

være stigende i perioden. Undersøgelserne skal specielt fokusere på:

 de enkelte ydelser

 overgangen til et andet tilbud

 overgangen fra et ungdomstilbud til et voksentilbud

I perioden 2011-2014 arbejdes med at udvikle forskellige former for brugerinddragelse med fokus

på at øge den formelle og kollektive indflydelse for de forskellige brugergrupper på de decentrale

enheder.

Fleksibelt udbud og udvikling af ydelser

Med afsæt i efterspørgslen – og i samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger i Herning

Kommune – udvikles mere differentierede tilbud. Hensigten er, at brugeren får det det mindst

indgribende og bedst individuelt tilpassede tilbud.

Udviklingen af ydelserne skal ske i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne,

administrationen og de kommuner, der anvender tilbuddene i Specialtilbud.

I løbet af perioden gennemføres og afsluttes følgende projekter:

 Psykologisk udredning og behandling af børn og unge med psykiatrinære problemstillinger

 Efterværnsprojekt for kvinder og børn på krisecentre

 Manderådgivning for voldelige mænd

 24/7-ungerådgivningen

Når projekterne er gennemført vurderes, hvorvidt projekterne kan forankres som permanente

ydelser.

De evidensbaserede programmer til børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier

udvikles og konsolideres. Der gælder programmerne:

 PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) – Et skoleprogram.

 DUÅ (De Utrolige År) – Et gruppebaseret forældre-, børne- og institutionsprogram rettet

mod aldersgruppen 3-8 år.

 PMT-O (Parent Management Training - Oregon) – Et forældreprogram i aldersgruppen

4-12.

Alle 3 programmer sigter mod at hjælpe børn med adfærdsvanskeligheder og deres forældre og

på sigt nedbringe antallet af børn med behov for en vidtgående social foranstaltning eller specialpædagogisk

indsats.

 MST (MultiSystemisk Terapi) – Intensivt program rettet forældre og unge - aldersgruppen

12-17 år. MST kan udbygges med et særligt tilbud målrettet unge med misbrug (MSTContingency

Management)

 MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) – Kortvarig anbringelse i en træningsfamilie

for aldersgruppen 12-17 år.

Derudover igangsættes og afprøves en ny evidensbaseret behandlingsmodel (MultifunC) for unge

i alderen 14-17 år med alvorlige adfærdsproblemer i form af aggressivitet, vold, brug af rusmidler,

kriminalitet og alvorlige vanskeligheder i skolen og i relationer til andre. Der etableres en helt ny

institutionstype på baggrund af behandlingsmodellen, som bygger på den mest aktuelle forskningsbaserede

viden omkring årsag til udvikling af problemadfærd hos børn og unge.

MST, MTFC og MultifunC er alle programmer er målrettet unge med alvorlige adfærdsvanskeligheder

og sigter mod at hjælpe den unge til en positiv udvikling i forhold til sociale relationer og

uddannelse/beskæftigelse og dermed enten undgå anbringelse eller alternativt en mindre indgribende

foranstaltning.

Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov udvikles løbende i forhold til efterspørgslen.

Tilbuddet skal så vidt muligt kvalificere den unge til videre uddannelse eller job. Ungdomsuddannelsen

skal samtidigt tilføre den unge en oplevelse af forøget livskvalitet.

Tilbuddet evalueres i løbet af perioden.

Udvikling af kvalitet i tilbuddene

Kvalitetsudviklingen af tilbuddene tager udgangspunkt i et bredt kvalitetsbegreb, der betyder, at

kvalitet kan vurderes på følgende parametre:

 Faglig kvalitet – som betyder, at medarbejderne leverer en ydelse, baseret på faglig viden

og kompetencer.

 Organisatorisk kvalitet – som betyder, at arbejdsgange udføres så effektivt som muligt, og

at der er sammenhæng mellem tilbuddene.

 Brugeroplevet kvalitet – som betyder, at brugeren oplever høj kvalitet i tilbuddene.

Som en del af specialtilbuddenes kvalitet arbejdes der målrettet med forbedring af vilkårene for

sundhed og trivsel.

Kvalitetsudviklingen sker i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne,

administrationen, andre samarbejdspartnere i overensstemmelse med det politisk fastlagte serviceniveau.

Kvalitetsudviklingen baseres på den nyeste viden og forskning – og der arbejdes løbende med en

forbedret evaluerings- og dokumentationsindsats.

Herning Kommune vil udvikle og udbrede en evidensbaseret tilgang til ydelserne.

Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud

Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område i 2011:

Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen

Brugeres og pårørendes inddragelse forbedres både i egen sag og i forhold den formelle og kollektive

indflydelse på forhold på den enkelte specialinstitution.

Der arbejdes med at videreudvikle og konsolidere forskellige modeller til brugerinddragelse på

de enkelte specialinstitutioner, så brugerne føler sig inddraget og oplever, at de har indflydelse.

Udviklingen af modellerne sker i et samarbejde med brugerne, og modellerne tilpasses brugernes

behov i det enkelte tilbud.

Succeskriterium/resultatkrav:

 Med udgangen af 2011 har alle institutioner i Specialtilbud afprøvet eller konsolideret

modeller for brugerinddragelse. Der sker en fortsat formalisering af brugerinddragelsen.

 Med udgangen af 2011 er der for udvalgte institutioner i Specialtilbud gentaget mindst en

af brugerundersøgelserne om:

- Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse – både i forhold til egen sag

og i forhold til forholdene på den enkelte institution.

- Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet.

Kvalitetskontrakt for Specialtilbud 2011

Tema: Reduktion af sygefravær på Specialtilbuds institutioner.

Kvalitetskontrakt

Mål: Samlet reduktion af sygefravær med 10 %.

Veje til målet:

 Kortlægning og analyse af sygefravær

 Uddannelse af sundhedsambassadører på Specialtilbuds institutioner,

herunder etablering af netværk

 Løbende opfølgning på SektorMED i Specialtilbud samt lokale

MED-udvalg.

Opfølgningsredegørelse

Status: Opfølgningsredegørelse publiceres i oktober 2011.

Opfølgning på målopfyldelse: Opfølgningsredegørelse publiceres i oktober 2011.

Mål og evaluering – Herning Krisecenter

De opstillede mål for Herning Krisecenter skal ses i sammenhæng med Krisecentrets til enhver tid gældende budgetramme.

Herning Krisecenters mål for 2011:

Udfordring

At sikre, at tilbuddets indhold og udvikling sker i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov.

Mål Aktiviteter Resultater Evaluering

1.

Systematisk brugerinddragelse:

Kvindernes indflydelse på Krisecentrets

hverdag øges.

Der arbejdes videre med udfordringen

om kollektiv inddragelse

af kvinder og børn.

Tilbuddets indholdsmæssige

ramme udvikles med udgangspunkt

i brugernes ønsker og behov.

 Der igangsættes forløb for

medarbejderne mhp. øget viden

om brugerinddragelse.

 Der udarbejdes kommissorier

for beboermøde. Herunder

afklares det, hvilke andre aktiviteter,

der eventuelt sættes

i gang.

 Dokumentationssystemet

anvendes i forhold til skriftlighed

i forbindelse med beboermøder.

 Der sparres løbende med Afdeling

for Specialtilbud.

 Der er øget bevidsthed og viden

blandt personalet og i bestyrelsen

omkring brugerinddragelse.

 Der er etableret kontinuerlige

og formaliserede beboermøder

(dagsordener/referater

mm.).

Evaluering finder sted på bestyrelsesmøde

i august / september

2011 og løbende med beboerne

ved, at emnet er et fast punkt på

dagsordenen på beboermøder.

Det nyetablerede dokumentationssystem

anvendes til øget

skriftlighed dokumentation i forhold

til erfaringerne. Der afrapporteres

på dialogmøderne.

Udfordring

At give kvinder og børn en opfølgende, helhedsorienteret indsats, der leder frem til et liv uden partnervold.

Mål Aktiviteter Resultater Evaluering

2.

Projekt om børn i voldsramte familier:

Projektstart august 2008. Projektet

forventes afsluttet med udgangen

af august 2011.

Projektet modtager tilskud fra

Indenrigs- og Socialministeriet,

og der er i den forbindelse udarbejdet

projektbeskrivelse. Målgruppen

er kvinder med børn på

Herning Krisecenter.

Projektet er organiseret på tværs

af forvaltningerne Børn og Unge

og Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Overordnet mål for projektet:

Målet er på længere sigt, at kvinder,

der har været udsat for vold,

og deres børn, opnår bedre trivsel,

et styrket socialt netværk og

et liv mindre præget af vold.

Aktiviteter i 2011:

 I samarbejde med Børne- og

Familierådgivningen, Familiecentret,

Sociale ydelser og

Integration og Jobcentret afprøves

ydelserne i projektet

fortsat.

 I efterværnsperioden kan der

iagttages et smidigt samarbejde

mellem relevante aktører.

 Projektet vurderes positivt af

de deltagende kvinder.

I forbindelse med projektet er der

indgået aftale med Rambøll Management.

Rambøll Management

har ansvaret for en løbende gennemgang

af de enkelte sager og en

afsluttende afrapportering.

Ved de afsluttende netværksmøder

tilkendegiver kvinderne,

hvorvidt og hvordan projektet har

været brugbart i forhold til en

fremtidig tilværelse uden vold.

Udfordring

Fokus på faglig kvalitet i indsatsen i forhold til børnene ved ændrede økonomiske rammer.

Mål Aktiviteter Resultater Evaluering

3.

Krisecentrets tilbud til børn:

Krisecentrets metoder til indsatsen

overfor børn på Krisecentret,

herunder i forhold til observation

og videregivelse af observationer

til andre fagpersoner, revurderes.

 Afklaring af hvilke pædagogiske

metoder, der kan være

relevante, i et ikkebehandlings-

øjemed.

 Beskrivelse af Krisecentrets

tilbud til børn.

 Relevante pædagogiske metoder

er tilpasset.

Ultimo 2011 evalueres:

- Antal børn.

- Vurdering af børnenes udbytte.

- Andre fagpersoners vurdering

af kvalitet og relevans af formidlede

observationer.

- Dokumentationssystemet anvendes

til løbende opsamling.

Udfordring

Udvikling af Krisecentrets tilbud på basis af dokumenteret viden.

Mål Aktiviteter Resultater Evaluering

4.

Fokus på dokumentation:

At skabe og opsamle viden, der

kan anvendes af Krisecentret til at

forbedre Krisecentrets tilbud.

1) Implementering af IT-baseret

dokumentationssystem, herunder

afklaring af Krisecentrets

behov for viden.

 Systemet er taget i anvendelse

af alle medarbejdere.

 Medarbejdere deltager i Specialtilbuds

dokumentationsnetværk,

hvor drøftelser om

dokumentation foregår.

 Systemet er i brug og er anvendeligt.

Evaluering finder sted i 2011.

- Bruges systemet relevant i det

daglige?

- Medarbejdernes opfattelse af

systemet?

- Bruges systemet til opsamling

af viden og derigennem videreudvikling

af tilbuddet?

2) Kompetenceudvikling i forhold

til skriftlighed.

 Medarbejderne kompetenceudvikles

i forholdt til udarbejdelse

af skriftlige udtalelser

og underretning.

 Der arbejdes videre med kvalificering

og præcisering af

begreber mm.

 Afklaring og kompetenceudvikling

i forhold til gældende

lovgivning omkring

behandling af personlige oplysninger.

 Skriftlig kommunikation fra

Krisecentret er præcis, målrettet

og systematisk.

 Der er udarbejdet en manual

i forhold til håndtering af

oplysninger.

Evaluering finder sted i 2011.

Udfordring

Skabe sundhed og trivsel for beboere og medarbejdere.

Mål Aktiviteter Resultater Evaluering

1. Fokus på fysisk aktivitet for

kvinder og børn.

 Tilskynde kvinder og børn til

fysisk aktivitet, fx:

- Indmeldelse i et fitnesscenter.

- Gåture.

- Intern gymnastik, fx Wii.

 Uddannelse af sundhedsambassadører

og brug af deres

forslag.

 Øget velbefindende for kvinder

og børn.

Ultimo 2011 drøftes status med

henblik på afklaring af fremadrettet

indsats.

2. Fokus på sygefravær.  Der etableres og anvendes en

sygefraværsstatistik, for

medarbejderne.

 Uddannelse af sundhedsambassadører

og brug af deres

forslag.

 Sygefraværet er faldende. Drøftes på MED-mødet ultimo

2011.

Sygefraværsstatistik evalueres

desuden af Afdeling for Specialtilbud.

BILAG: Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter

Kvalitetsstandard

for

Herning Krisecenter

2009

1. Indledning

Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for

fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold, samt eventuelt medfølgende børn. Herning

Krisecenter er en selvejende institution, som drives i henhold til Lov om social service

§ 109. Krisecentret har driftsoverenskomst med Herning Kommune.

2. Overordnet målsætning

Målsætningen for Herning Krisecenter er, at kvinderne efter endt ophold i højere grad vil

være i stand til at vælge en tilværelse uden vold. Dette søges opnået ved at:

 Tilbyde hjælpsøgende kvinder et opholdssted i så trygge rammer som muligt.

 Tilbyde rådgivning, vejledning og krisebearbejdning.

 Støtte og vejlede kvinden i forhold til samarbejdet med offentlige instanser.

 Sætte fokus på vold i familien og konsekvenserne heraf.

3. Værdier og normer

Krisecentrets arbejde er funderet i følgende værdigrundlag:

 Accept og respekt for den voldsramte kvinde og hendes børn.

 Hjælp til selvhjælp.

 Alle mennesker har udviklingspotentiale og kan ændre deres situation.

 Vold i hjemmet er et samfundsproblem, og gennem information forsøges at skabe

forståelse for voldens konsekvenser.

I praksis udmøntes værdierne blandt andet ved at:

 Krisecentret kan kontaktes på alle tidspunkter af døgnet.

 Kvinder kan henvende sig og opholde sig anonymt på Krisecentret.

 Kvindernes fortællinger respekteres som udtryk for den virkelighed, de oplever.

 Kvinderne mødes som ligeværdige mennesker.

 Tilbuddet tilpasses den enkelte kvinde, og hendes beslutninger respekteres.

 Kvinderne støttes i den proces, det er at erkende voldsforholdet og forholde sig til

det.

 Kvinderne gives medansvar for at få Krisecentrets dagligdag til at fungere gennem

inddragelse i dagligdags gøremål.

 Kvinderne støttes i genetablering i egen bolig så hurtigt som muligt.

 Der gives pædagogisk støtte til børnene og skabes trygge og stabile rammer omkring

dem.

 Børnelivet fastholdes ved at skabe rammer, der giver mulighed for leg og aktiviteter

og, så vidt muligt, fortsat tilknytning til egen daginstitution/skole.

 Krisecentret drives med hjælp fra frivillige for at sikre tilbud om døgnåbent og en

medmenneskelig mangfoldighed i et ligeværdigt møde med kvinderne.

 Krisecentret deltager i den offentlige debat om vold i hjemmet og informerer om

problemet i offentligheden.

4. Fysiske rammer

Beliggenhed

Herning Krisecenter er beliggende centralt i Herning by på adressen:

Herning Krisecenter

Haraldsgade 18

7400 Herning

Tlf.: 97 21 20 01

Fax: 97 21 37 01

E-mail: kriseher@herning.dk

Hjemmeside: www.herningkrisecenter.dk

Antal pladser og indretning

Herning Krisecenter er normeret til 5 kvinder og deres børn. Krisecentret har 5 værelser

med enkeltsenge og køjesenge, hvoraf det ene er et dobbeltværelse til en stor familie.

Huset er fordelt på 3 etager. I stueetagen findes:

 kombineret legerum og opholdsrum med spisepladser

 kontor

 samtalerum

 fælles bad

 vaskerum

 depotrum til fryser, barnevogne mm.

På 1. sal findes:

 fælleskøkken med spisepladser

 legerum

 stor opholdsstue

 kontor

 fælles bad

 depotrum til tøj

 depotrum til kolonialvarer

På 2. sal findes:

 fem værelser

 opholdsstue

 fælles toilet

 depot

Udendørsarealerne består af en gårdhave med borde og bænke og en legeplads med forskellige

legeredskaber.

Der er adgang til TV, PC og Internet. Krisecentret har alt nødvendigt udstyr, en kvinde og

hendes børn umiddelbart måtte have brug for, når de indskrives på Krisecentret.

Da huset er fordelt på 3 etager og dermed har mange trapper, er det ikke tilgængeligt for

gangbesværede.

Sikkerhed

Sikkerheden prioriteres højt på Krisecentret. Yderdøren er altid låst, og det er Krisecentrets

personale og frivillige, der åbner døren, ligesom også kun personale tager telefonen.

Gårdhaven er omgivet af en mur.

De kvinder, der bor på Krisecentret, kan frit komme og gå, som de ønsker det. Dog skal

de være tilbage på Krisecentret inden kl. 22.30, medmindre andet er aftalt med personalet.

Kvinderne kan modtage besøg, men besøgende skal opholde sig i stueetagens fællesrum.

Disse retningslinjer skal sikre, at kvinderne på Krisecentret kan opretholde anonymitet.

På tilsvarende vis må kvinderne ikke viderebringe oplysninger om, hvem der bor på Krisecentret;

indflyttende kvinder skriver under på en tavshedspligterklæring.

Når Krisecentret modtager besøg af for eksempel sagsbehandlere, håndværkere osv., orienteres

kvinderne forinden, så de har mulighed for at trække sig tilbage i det givne tidsrum.

5. Opholds- og kostbetaling

I 2009 udgør egenbetaling for kost 70,- kr. pr. døgn for voksne og 36,- kr. pr. døgn for

børn. Herudover betales 69,- kr. pr. døgn for logi, såfremt man ikke har udgifter til anden

bolig.

6. Ydelser og tilbud

Ydelser

Krisecentrets kerneydelser er:

 Beskyttet ophold

 Omsorg og aktiverende støtte

 Tilbud om rådgivning

 Støtteperson ved samtale med offentlige myndigheder

 Bearbejdning af de oplevelser, kvinder og børn har haft

 Aktivitetstilbud til børn

 Samtaler med børnene

 Kost og mulighed for vask

 Ambulant rådgivning og samtaler

 Udarbejdelse af krisecentererklæringer til dokumentation af ophold på krisecenter

Der er særlig fokus på bearbejdelse af volden for både kvinderne og deres børn.

Børn tilbydes under opholdet på Krisecentret:

 Daglige aktiviteter på hverdage både udendørs og indendørs, tilrettelagt efter det

enkelte barns behov.

 Styrkelse af barnets selvfølelse gennem anerkendelse af det enkelte barn.

 Alle børn får en bamse – der kan bruges i det pædagogiske arbejde.

 Samtaler med nærværende voksne.

Er det ikke muligt at bevare kontakten til barnets egen daginstitution/skole, samarbejder

Krisecentret med legestue og skole i nærområdet. Børnene har mulighed for at komme af

sted, hvis opholdet på Krisecentret er af længere varighed. I begrænset omfang kan der

tilbydes undervisning på Krisecentret.

I samarbejde med Herning Kommune kan Krisecentret varetage koordinationen af de

forskellige tilbud, en kvinde med ophold på Krisecentret modtager. Der afholdes udskrivningsmøder

med kommunerne vedr. de enkelte brugere, hvis der skønnes at være

behov for det.

Efter endt ophold

Efter en kvinde har forladt Krisecentret, har kvinden altid mulighed for at kontakte Krisecentret

og få samtaler, råd og vejledning efter behov. Derudover arrangeres der aktivitetstilbud

for kvinder og børn, der har forladt Krisecentret, én gang om måneden i op til

ét år efter, de har forladt Krisecentret. Dette aktivitetstilbud varetages af Krisecentrets

frivillige medarbejdere.

Den 1. juli 2008 trådte Servicelovens § 109, stk. 4 og 5 i kraft. De fastslå, at kommunen

er forpligtet til at:

 ”…tilbyde støte og vejledning fra en familierågiver til kvinder med bøn påboformer

efter denne bestemmelse. Rågivningen gives i forhold til bolig, øonomi,

arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæen m.v. og skal understøte

de enkelte dele i kommunalbestyrelsens ørige tilbud. Rågivningen ivæksætes,

nå forberedelsen til udflytning fra boformen påegyndes, og indtil kvinden og

bønene er etableret i egen bolig.”

 ”…tilbyde psykologbehandling til alle bøn, som ledsager moderen under dennes

ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang påmindst fire timer og op til ti timer afhægigt af barnets behov. Behandlingen skal

udføes af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gæder

uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal ivæksætes under selve opholdet

eller i umiddelbar forlægelse heraf.

I den forbindelse foregå et samarbejde og en koordination af opgaver mellem Krisecentret

og familierågiveren omkring den enkelte familie. Familierågiverens føste kontakt

med kvinderne og deres bøn sker påKrisecentret. Krisecentret videreformidler observationer

og eventuelle beskrivelser af bønene til familierågiveren.

I september 2008 etablerede Herning Kommune, med tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriet,

et projekt, der skal sikre støte og eftervæn til bøn og møre efter ophold

påkrisecenter. Projektet er mårettet kvinder og bøn indskrevet påHerning Krisecenter

samt kvinder og bøn indskrevet påandet krisecenter men bosiddende i Herning Kommune.

Støten i eftervænsprojektet skal understøte, at flere kvinder og bøn få en stabil tilvæelse,

der ikke er præet af vold eller føgerne af vold.

Visitation til projektet sker via et visitationsmøe, der afholdes é gang om måeden

med deltagelse af Familiebehandlingen Herning, jobkonsulent, Krisecentret og projekt26

koordinator. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved projektkoordinator Susanne

Secher, bofss@herning.dk

Rådgivning

Rådgivning gives ambulant og anonymt til kvinder, der er udsat for vold eller trusler herom.

Krisecentret kan henvise til og informere den voldelige part om muligheden for manderådgivning.

Krisecentret kan kontaktes på alle tider af døgnet ved at møde op på Krisecentret samt, i

dagtimerne, pr. telefon eller e-mail.

Ansatte og frivillige

Krisecentret har 6 ansatte. Det fastansatte personale dækker hverdage fra kl. 8.00-21.00

og i weekenden fra 8.00-17.00. Når det faste personale ikke er på Krisecentret, er der altid

én fra det fastansatte personale, der har rådighedsvagt.

Derudover har Krisecentret tilknyttet ca. 60 frivillige kvinder, som dækker hverdage fra

kl. 18.00-8.00 og weekender fra kl. 17.00-8.00. De frivillige står i et vist omfang for samværs-

og fritidsaktiviteter.

Samarbejde

Herning Krisecenter samarbejder med Herning Politi, skolevæsenet i Herning Kommune,

daginstitutioner i Herning, Sprogskolen, de kommuner, kvinderne kommer fra, statsforvaltningerne,

sundhedsplejersker, praktiserende læger, skadestuen, advokater,

Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) m.fl.

Krisecentret holder møde med Herning Kommunes Børne- og Familieafdeling 1 gang i

kvartalet (udvidet tilsyn) og sammen med Herning Politi 1 gang hvert halve år. Formålet

med møderne er at afstemme forventninger og i fællesskab finde frem til hensigtsmæssige

måder at løse konkrete problemer samt at orientere om nye tiltag inden for området.

7. Brugerindflydelse

Der afholdes daglige husmøder samt beboermøde én gang om måneden. Kvinderne inddrages

i planlægning af indkøb, madlavning og rengøring og har medansvar for at få Krisecentrets

dagligdag til at fungere. Kvinderne søges ligeledes inddraget i drøftelser af

Krisecentrets tilbud, kvalitetsstandarder, Krisecentrets årlige mål mv.

Kvinderne har under hele opholdet på Krisecentret selv ansvaret for deres børn. Kvinderne

træffer selv beslutningerne vedrørende deres fremtid.

8. Henvendelses- og opholdsprocedurer

Henvendelse

Krisecentret er bemandet således, at der i alle døgnets timer kan modtages voldsramte

kvinder og deres børn, der akut har behov for sikret ophold. Henvendelse til Krisecentret

kan ske på eget initiativ eller ved henvisning fra offentlig myndighed, for eksempel sagsbehandler,

politi eller skadestue.

I forbindelse med modtagelsen foretages en visitation. Som udgangspunkt er det altid

kvindens egen fortælling, der danner grundlag for en vurdering af, om hun tilhører Krisecentrets

målgruppe. Kvinder med fysiske eller psykiske sygdomme, som er behandlingskrævende,

henvises til andre institutioner. Det samme gælder for kvinder med alkohol-

eller stofmisbrug; Krisecentret er ikke et behandlingssted.

Den voldsramte kvinde og hendes børn kan bo anonymt på Krisecentret; der er ikke krav

om, at navn, adresse eller CPR-nummer skal oplyses.

I forbindelse med indskrivning på Krisecentret vil personalet være opmærksom på, om

kvinden eller børnene har brug for lægehjælp, krisehjælp og evt. krisebearbejdning.

I tilfælde af overbelægning er Krisecentrets personale behjælpelig med at finde alternative

løsninger, for eksempel et andet krisecenter. En kvinde, der henvender sig personligt

på Krisecentret om aftenen eller natten, vil altid blive tilbudt at overnatte, uanset om

Krisecentrets pladser er fyldt op. Krisecentret vil den følgende dag hjælpe kvinden og

hendes eventuelle børn videre til et andet bosted.

En nyankommen kvinde og hendes børn vil så hurtigt som muligt blive orienteret om

Krisecentrets kost- og logipriser, husregler mv. Den nødvendige orientering finder dog

først sted, når familien er faldet til ro, eventuelt efter en overnatning. Såfremt kvinden

ikke har mulighed for at betale for kost- og logi, har hun i samråd med personalet mulighed

for at søge at få udgiften dækket hos hjemkommunen.

Har kvinden børn med på Krisecentret, gøres hun opmærksom på, at personalet har underretningspligt

overfor kommunen, jf. Lov om social service § 153. Det betyder, at hvis

personalet observerer, at et barn eller en ung under 18 å har behov for sælig støte, sendes

en underretning til kommunen for at gøe kommunen opmæksom på at familien

har behov for hjæp. Moderen vil altid blive informeret påforhåd, og underretningen vil

væe gennemgåt med hende.

Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke taler dansk, bliver hurtigst muligt

tilbudt en samtale, hvor der er en tolk til stede.

Kvinder kan henvende sig og opholde sig anonymt påKrisecentret. Der føes ikke journal.

Ophold

Krisecentrets dagligdag har en fast struktur med tilbud, der tager sigte på at opfylde

Herning Krisecenters målsætninger og værdier. Der lægges vægt på:

 Daglig information til kvinderne, herunder ind- og udflytninger, besøg, særlige aktiviteter

mv.

 Faste tilbud om samtaler.

 Faste tilbud om rådgivning og hjælp til at kontakte offentlige myndigheder.

 Faste tilbud om velkomstsamtale til nyindflyttede kvinder og deres børn.

 Faste tilbud om børneaktiviteter.

 Faste måltider.

 Husmøde og børnehusmøde.

 Fast inddragelse af kvinderne i de dagligdags gøremål, for eksempel madlavning

og rengøring.

Under opholdet på Krisecentret støttes kvinden i at bevare sit arbejde eller fortsætte sin

uddannelse, såfremt det er muligt. Ligeledes støttes børnene i at fortsætte i egen daginstitution/

skole.

Afklaring af kvindens situation tilstræbes indenfor 3 måneder.

Herning Krisecenter følger Herning Kommunes rygeregler.

9. Personalepolitik

Det er afgørende for Herning Krisecenter at have professionelle medarbejdere med gode

faglige og menneskelige egenskaber, således at Krisecentrets opgaver kan løses på det

serviceniveau, der er fastlagt.

På Krisecentret er ansat:

 1 daglig leder

 3 pædagoger

 1 administrativ/pædagogisk medarbejder

 1 husassistent

Herudover er ca. 60 frivillige tilknyttet Krisecentret. For at blive frivillig på Herning Krisecenter

skal man være god til at lytte og tale med andre; god til at skelne mellem egne

og andres problemer; have situationsfornemmelse og være tolerant; samt have respekt

for egne og andres grænser.

Det tilstræbes at have kontinuerlige praktikforløb med studerende fra relevante socialfaglige

uddannelser.

Herning Krisecenter er omfattet af den overordnede personalepolitik i Herning Kommune.

Krisecentret lægger vægt på videreuddannelse og kompetenceudvikling af både fastansatte

og frivillige medarbejdere. Alle nye medarbejdere gennemgår et introduktionskursus

ved LOKK og deltager kontinuerligt i kurser og efteruddannelse. De frivillige gennemgår

et særligt tilrettelagt introduktionsforløb på krisecentret, når de starter. Derudover

holdes temadage for de frivillige medarbejdere, hvor forskellige faglige emner behandles;

de frivillige har ligeledes mulighed for at deltage i kurser og efteruddannelse

ved forskellige frivillige organisationer.

De fastansatte medarbejdere har gennemgået kompetenceudviklingsforløb inden for en

systemisk narrativ metode, der afsluttedes i 2009. De medarbejdere, der arbejder med

børnene, har yderligere gennemgået et uddannelsesforløb i børnesamtaler. Der er planer

om en overbygning på kurset i børnesamtaler i 2010-11. Der er ligeledes planer om kurser/

uddannelse i kognitiv samtale i 2010-11.

10. Tilsyn og revision af kvalitetsstandarden

Jf. ’Bekendtgøelse om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social

service’ skal Kommunalbestyrelsen i Herning Kommune hvert andet å revidere kvalitetsstandarden.

Næte revision finder sted i 2011. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden

skal repræentanter for kvinderne, der bebor Krisecentret, inddrages.

Herning Kommune føer tilsyn med Herning Krisecenter og påer, at forholdene i Herning

Krisecenter er i overensstemmelse med den kvalitetsstandard, der er fastsat af

kommunen.

11. Klagevejledning

Forhold på Krisecentret

Hvis man som kvinde med ophold på Herning Krisecenter ønsker at klage over forhold

på Krisecentret, indgiver man først sin klage til lederen af Herning Krisecenter, som behandler

klagen. Er man ikke tilfreds med lederens behandling eller afgørelse af klagen,

kan man indbringe sin klage til:

Afdeling for Specialtilbud

Børn og Unge

Herning Kommune

Rådhuset, Torvet,

7400 Herning

Tlf.: 96 28 28 28

E-mail: bou@herning.dk

Afslag på ophold/bortvisning

Hvis man ved anmodning om ophold på Herning Krisecenter har fået afslag på dette, eller

hvis man under ophold på Herning Krisecenter er blevet bortvist fra Krisecentret, kan

man klage til Herning Kommune på ovenstående adresse.

12. Fremtidig indsats

Det er Herning Krisecenters vision fortsat at være et akut tilbud til volds- og kriseramte

kvinder og deres børn uden forudgående visitation med mulighed for krisebearbejdning

og støtte til at komme videre.

Med henblik på at øge den systematiske brugerinddragelse sættes fokus på strukturen

omkring brugerinddragelse.

Projekt efterværn til kvinder med børn, der har haft ophold på et krisecenter fortsætter i

2010 og 2011. I den forbindelse er det hensigten at afklare, hvordan projektets tilbud

spiller sammen med de lovbestemte tilbud om familierådgivning og psykologbehandling

til børn.

Herning Krisecenter vil i 2010 have fokus på sundhed og trivsel, herunder fysisk aktivitet

for både kvinder og børn.

Ligeledes vil Krisecentrets have fortsat fokus på tilbud til de børn, der bebor Krisecentret.

Herning Krisecenter har en vision og et ønske om at etablere en udslusningsbolig blandt

andet med henblik på at kunne give et akut tilbud til flere af de kvinder og børn, der har

brug for det.

Herning Krisecenter har en vision om at tilbyde efterværn til alle kvinder, der har haft

ophold på Krisecentret.